Warning: Undefined variable $button in /home/agentjac/bisseroev.dk/wp-content/plugins/wp-fb-like/wp-fb-like.php on line 35
I dag har jeg haft endnu en studiedag – en dag hvor man bør læse en masse. Jeg har da også læst lidt, men nok ikke så meget som jeg burde.
Da jeg gik op på kontoret/krearummet så der ud som om der var sprunget et par atombomber. Så der skulle sorteres og ryddes op. Så nu er det rart at være her igen 🙂

Jeg har som tidligere fortalt et fag som hedder værksted, natur og teknik. I det fag skal vi blandt andet lære at tegne. Mange har spurgt, om jeg har taget faget for at det skulle være nemt. Og ja, det har jeg lidt, der er nogen af tingene, så som natur, der falder mig let ind. Men det der tegne noget – det har jeg svært ved. Så jeg glæder mig til på fredag, hvor jeg skal lære lidt om hvordan man tegner. Man kan jo ikke tegne uden de rigtig blyanter, så de er nu indkøbt, men da jeg ikke syntes de skulle lægge i mit almindelige penalhus. Har jeg endnu en gang, med udgangspunkt i Christinas DIY lavet et penalhus. Dette lille penalhus er lavet af noget af det stof jeg fik til Blogtræffet tidligere på året. Stoffet er fra MALIKA & ROSA med søde fugle på og heldigvis er der lidt mere af det endnu.
———————————————————————————————————-
Hvis du har lyst til at følge mig kan du se hvordan her du kan gøre det
– See more at: http://bisseroev.dk/#sthash.1rwbFZZU.dpuf


Hej Anette!
Ja, det der med at holde orden i kreasagerne, kan jeg også godt have svært ved…. men det er vel fordi vi bruger tiden på at være KREATIVE istedet for oprydning ?? 🙂