Efter at have tænkt over lappeprojektet, blev jeg enig med mig selv om at det ikke skulle gives til min kollega. Jeg tror ikke jeg kan give noget væk som jeg ikke er hundred procent tilfreds med.
Så det blev til et andet tæppe – et som jeg hæklede da jeg ventede Bissen. Det er aldrig rigtig blevet brugt, så jeg tænkte at det kunne bruges til hendes Oliver. Hun blev meget glad – og det er jo altid skønt.
